Det vi lever af
Når vi taler om behandling på et hospital, tænker de fleste på medicin og operationer. Men mad og ernæring spiller også en afgørende rolle, når kroppen er under pres. Den betydning går vi tæt på i podcastserien Dét, vi lever af.
Jakob Burcharth er vært - han er professor og overlæge i akut kirurgi på Herlev og Gentofte Hospital. Han er optaget af ernæringens rolle før, under og efter indlæggelse og hvad den kan gøre af forskel for heling, energi og livskvalitet.
Produktion: Immersive Stories
Tilrettelægger: Ane Skak
Redigering: Lasse Soll Sunde
Produceret med støtte af Fresenius Kabi
Episodes

Tuesday Apr 21, 2026
Tuesday Apr 21, 2026
Hvorfor har ernæring så længe været en blind plet i behandlingen af cancer og kirurgiske patienter? I dette afsnit møder Jacob Burchardt kollegaen Ismail Gögenur fra Sjællands Universitetshospital, der ligeledes er professor og overlæge. Samtalen kredser om, hvordan mad og næring i mange år har været noget, man reagerede på for sent – og hvad der sker, når ernæring i stedet tænkes ind før, under og efter behandling. Afsnittet giver indblik i både de barrierer og de markante effekter, der opstår, når ernæring bliver en aktiv del af patientforløbet, og hvorfor noget så grundlæggende stadig kan være svært at få forankret i praksis.
MedvirkendeIsmail Gögenur, professor, specialeansvarlig overlæge, Sjælland UniversitetshospitalJakob Burcharth, professor og overlæge, Herlev og Gentofte HospitalJulie Bech Knoblauch, forskningssygeplejerske, Herlev Hospital
Podcast er støttet af Fresenius Kabi KN_0031/februar 2026

Tuesday Apr 14, 2026
Tuesday Apr 14, 2026
Hvad kan sundhedsvæsenet lære af elitesportens arbejde med ernæring og restitution? I dette afsnit møder Jacob Burcharth ernæringsfysiolog Pernille Krogh Björklund fra Team Danmark. Samtalen cirkler om arbejdet med elitesportsfolk, hvor mad, timing og struktur er afgørende for både præstation og genopbygning. Her er præcision i ernæring, timing og restitution afgørende.
Afsnittet udforsker de mange paralleller mellem sport og sygdom: perioder med lav appetit, stort energibehov og behovet for at få noget i kroppen – også når lysten mangler. Det giver indblik i, hvordan erfaringer fra elitesport kan inspirere den måde, som der arbejdes med ernæring på i sundhedsvæsenet.
MedvirkendeJakob Burcharth, professor og overlæge, Herlev og Gentofte HospitalPernille Krogh Björklund, ernæringsfysiolog, Team DanmarkCamilla Balle Bech, diætist og forsker, Herlev Hospital
Podcast er støttet af Fresenius Kabi KN_0030/februar 2026

Tuesday Apr 07, 2026
Tuesday Apr 07, 2026
Hvilken plads har ernæring i mødet mellem læge og patient? I dette afsnit møder overlæge Jakob Burcharth praktiserende læge Christian Jensen i hans praksis i Præstø. Hvordan er hverdagen i en almen praksis, hvor mange patienter lever med sygdom, vægttab og nedsat appetit – ofte uden at ernæring bliver en del af behandlingen?
Afsnittet giver indblik i de udfordringer, som praktiserende læger står over for, når behovet er tydeligt, men redskaberne er få. Det peger på en faldgrube mellem hospital, kommune og almen praksis, som mange patienter falder ned i. En faldgrube, der kan undgås, hvis ernæringsbehandling bliver en patientrettighed.
MedvirkendeChristian Jensen, praktiserende læge, Lægehuset Remisen, PræstøJakob Burcharth, professor og overlæge, Herlev og Gentofte HospitalCamilla Balle Bech, diætist og forsker, Herlev Hospital
Podcast er støttet af Fresenius Kabi KN_0029/februar 2026

Tuesday Mar 24, 2026
Tuesday Mar 24, 2026
Hvilken rolle spiller madens smag før, under og efter sygdom? I dette afsnit møder overlæge Jakob Burcharth fødevareforsker Joshua Evans på DTU. Samtalen tager udgangspunkt i de smage, mange patienter særligt søger mod, når kroppen er i gang med at komme sig: det salte, det søde og det syrlige.
Afsnittet giver indblik i, hvorfor netop disse smage ofte opleves som tiltrækkende især når man er syg. De taler også om, hvordan smag hænger tæt sammen med appetit, velvære og lysten til at spise, når kræfterne er små. Viden om smagenes betydning kan bruges aktivt til at støtte op om indtaget af mad i en fase, hvor kroppen har et særligt behov for energi og næring.
Medvirkende:Joshua David Evans, seniorforsker og gruppeleder, Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, DTU Jakob Burcharth, professor og overlæge, Herlev og Gentofte HospitalCamilla Balle Bech, diætist og forsker, Herlev HospitalJulie Bech Knoblauch, forskningssygeplejerske, Herlev Hospital
Podcast er støttet af Fresenius Kabi KN_0028/februar 2026

Monday Feb 16, 2026
Monday Feb 16, 2026
Hvad er det egentlig, der hjælper kroppen tilbage efter alvorlig sygdom eller operation? I første af fem afsnit af podcastserien Dét, vi lever af undersøger professor og overlæge Jakob Burcharth, hvilken rolle ernæring spiller for heling, restitution og vejen tilbage til hverdagen.
Sammen med Michael Allerup Nielsen, enhedschef for køkkenet på Bispebjerg Hospital, taler han om, hvordan smag, præsentation og individuelle valg kan få patienter til at spise mere. Også selv om appetitten kan være lille efter et indgreb.
Afsnittet giver et indblik i, hvordan det, der serveres på hospitalet, kan være en aktiv del af behandlingen og ikke blot et praktisk måltid.
MedvirkendeMichael Allerup Nielsen, enhedschef, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Jakob Burcharth, professor og overlæge, Herlev og Gentofte HospitalCamilla Balle Bech, diætist og forsker, Herlev HospitalJulie Bech Knoblauch, forskningssygeplejerske, Herlev Hospital
Podcast er støttet af Fresenius Kabi KN_0027/februar 2026







